Et kig i krystalkuglen for 2024 - Er vi i begyndelsen af et længerevarende aktieopsving?
Vi har fornøjelsen af at invitere dig til Private Banking webinar, hvor vi tager et kig i krystalkuglen og fokuserer på hvad investorerne kan forvente af 2024. Udfyld navn og e-mail, så har du adgang med det samme.
Aktieåret, der går på hæld, var præget af høj inflation og rentestigninger. Alligevel er det dog gået bedre, end man kunne have frygtet. De store rentestigninger fra 2022 og 2023 trækker stadig en smule usikkerhed med ind i 2024, men udsynet er langt bedre i dag, end da vi kiggede ud over aktielandskabet i begyndelsen af 2023. Der er flere ting, som taler for, at næste år vil levere et rigtig pænt afkast i historisk sammenhæng. Det konkluderer seniorstrateg hos Nordea, Simon Kristiansen, som i dette webinar tager os gennem aktieåret der gik, og kigger frem mod hvad investorerne kan forvente af 2024.
Webinaret blive styret igennem af vores vært og leder af Strategisk rådgivning, Stefan Nybo Poulsen.
Du kan med fordel stille dine spørgsmål til Simon, når du tilmelder dig webinaret. Har du et spørgsmål, som du ikke får svar på, eller som du ønsker at drøfte yderligere, så tag endelig fat i din rådgiver.
Venlig hilsen
Nordea Private Banking
Mød talerne
Stefan Nybo Poulsen
Jeg er en del af ledergruppen i Formueforvaltning Øst, hvor jeg til daglig er leder for teamet Strategisk Rådgivning. Jeg er oplært i banken, hvor jeg startede i 2010, og jeg har siden hen læst HD Finansiering og på Forsikringsakademiet. Jeg glæder mig til at tage jer med igennem dette webinar.
Simon Kristiansen
Jeg har en baggrund som økonom, og har i min professionelle karriere begået mig som investeringsstrateg i både ind og udland. Sammen med Nordeas team af strateger former jeg bankens syn på de finansielle markeder og den kortsigtede investeringsstrategi. Jeg analyserer og tolker på bevægelser inden for økonomien, politik, indtjeningen og pengepolitikken. Alt sammen for at identificere muligheder i finansmarkedet som kan give et merafkast til Nordeas kunder.