Kan aktiefesten fortsætte? Fokus på AI-boble frygt, stigende renter og amerikansk midtvejsvalg

Se webinaret: 15-09-2026 15:00 Europe/Copenhagen

Vi har fornøjelsen af at invitere dig til et Private Banking-webinar, hvor chefstrateg Josephine Cetti og senioranalytiker Christoffer Benneballe giver en opdatering på de globale finansmarkeder samt deres forventninger til de kommende måneder.

De globale aktiemarkeder har vist betydelig styrke i år og handles igen tæt på rekordniveauer. Samtidig står investorer over for en række vigtige spørgsmål. Er de massive investeringer i kunstig intelligens fortsat bæredygtige, eller er risikoen for en AI-boble stigende? Hvorfor stiger obligationsrenterne, og hvad betyder det for aktiernes afkastpotentiale? Hertil kommer det amerikanske midtvejsvalg, som kan skabe øget usikkerhed og større udsving på de finansielle markeder.

På webinaret belyser Josephine og Christoffer, hvordan de vurderer de vigtigste markedsdrivere netop nu, samt hvor de ser de mest interessante investeringsmuligheder i den kommende periode.

Alle tilmeldte modtager efterfølgende et link til optagelsen af webinaret og kan således se det på et senere tidspunkt, hvis man er forhindret på dagen.

Venlig hilsen
Nordea Private Banking

Jeg ønsker ikke at modtage invitationer til webinarer fremover.
Send en mail til pbwebinar@nordea.com med besked om, at du ikke fremover ønsker invitationer til webinarer. 

Stil et spørgsmål

Spørg som

Tilføj til kalender



Mød talerne

Maria Kehlet Wade

Lead Communication Partner

Jeg er lead communication partner i Nordea, og en del af det team, der står for presse og kommunikation i Danmark. Jeg er uddannet cand.public og har mange års erfaring med erhvervsjournalistik og finansiel kommunikation bl.a. som tidligere ledende erhvervsredaktør på mediet Finans og tidligere rådgiver for brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde.

Josephine Cetti

Chefstrateg

Jeg er Nordeas chefstrateg og en del af House View teamet, som er et Nordisk team med fokus på taktisk aktiv allokering (TAA). Teamet er blandt andet ansvarlig for investeringsstrategien i Nordeas danske puljeordninger. Jeg er uddannet cand.polit og har bred erfaring indenfor de finansielle markeder med en baggrund indenfor porteføljeforvaltning hos en større dansk pensionsfond og senest fra en kapitalforvalter.

Christoffer Benneballe, CFA

Senioranalytiker

Jeg varetager sammen med min kollega - Victor Fabricius, CFA – vores globale og danske aktieporteføljer. Vores mål er at levere et merafkast relativt til markedet ved at fokusere på udvælgelsen af attraktive selskaber og opretholdelsen af en stringent risikostyring. Jeg har en kandidatgrad i finansiering, og har opnået titlen som Chartered Financial Analyst (CFA) fra CFA Institute. De seneste år har jeg arbejdet som børsmægler i Nordea, hvor jeg har håndteret danske aktier for vores institutionelle kunder.