Medvind fra regnskaber - modvind fra geopolitik: Hvad betyder det for aktierne?

Se webinaret: 05-05-2026 15:00 Europe/Copenhagen

Vi har fornøjelsen af at invitere dig til et Private Banking-webinar, hvor chefstrateg Josephine Cetti vil give en opdatering på de globale finansmarkeder og vores forventninger til markederne fremadrettet.

Globale aktier genvandt deres tab fra marts og mere til i april, da markedet i vid udstrækning flyttede fokus fra Mellemøsten til nøgletal og regnskaber. Trods den underliggende modvind fra fortsat høje energipriser og spændinger i Mellemøsten, har der været stærk medvind fra regnskaberne for 1. kvartal, som indtil videre har været betydeligt bedre end ventet. Derudover er optimismen omkring AI kommet tilbage, og tech-aktierne har lavet et stærkt comeback. Men for at holde det stærke momentum, vil enhver udmelding fra ledelserne i forbindelse med deres regnskabsaflæggelser blive gransket nøje.

På webinaret belyser vi den nuværende situation på markedet og lægger ekstra fokus på, hvad selskaberne indtil videre har meldt ud omkring, hvordan de forventer krigen påvirker deres forretning, samt hvordan det går med vigtige techgiganter.

Alle tilmeldte modtager efterfølgende et link til optagelsen af webinaret og kan således se det på et senere tidspunkt, hvis man er forhindret på dagen.

Venlig hilsen
Nordea Private Banking

Jeg ønsker ikke at modtage invitationer til webinarer fremover.
Send en mail til pbwebinar@nordea.com med besked om, at du ikke fremover ønsker invitationer til webinarer. 

Stil et spørgsmål

Spørg som

Tilføj til kalender



Mød talerne

Josephine Cetti

Chefstrateg

Jeg er Nordeas chefstrateg og en del af House View teamet, som er et Nordisk team med fokus på taktisk aktiv allokering (TAA). Teamet er blandt andet ansvarlig for investeringsstrategien i Nordeas danske puljeordninger. Jeg er uddannet cand.polit og har bred erfaring indenfor de finansielle markeder med en baggrund indenfor porteføljeforvaltning hos en større dansk pensionsfond og senest fra en kapitalforvalter.

Maria Kehlet Wade

Senior Communication Partner

Jeg er senior communication partner i Nordea, og en del af det team, der står for presse og kommunikation i Danmark. Jeg er uddannet cand.public og har mange års erfaring med erhvervsjournalistik og finansiel kommunikation bl.a. som tidligere ledende erhvervsredaktør på mediet Finans og tidligere rådgiver for brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde.