Nye aktierekorder trods geopolitisk uro – kan aktieopsvinget fortsætte, og hvad med danske aktier?

Se webinaret: 02-06-2026 15:00 Europe/Copenhagen

Vi har fornøjelsen af at invitere dig til et Private Banking-webinar, hvor senioranalytiker Christoffer Benneballe giver en opdatering på det danske aktiemarked med fokus på den seneste udvikling i Novo Nordisk og vores forventninger til den fremadrettede udvikling. Derudover vil han give sit perspektiv på, hvor vi aktuelt ser de mest attraktive investeringsmuligheder.

Josephine Cetti deltager ligeledes og vil give en bred opdatering på de globale finansmarkeder, hvor aktier sætter nye rekorder på trods af situationen i Den Persiske Golf. Aktier har fået medvind fra en særdeles stærk regnskabssæson i USA og solide nøgletal, og det er fortsat investeringsboomet inden for AI, der giver et signifikant boost til både indtjening og økonomisk vækst. Er det holdbart, og hvad skal man forvente af aktier over det kommende års tid?

På webinaret belyser Josephine de mest åbenlyse risici for aktier, men også hvorfor vi i Nordea stadig mener, at aktieopsvinget er intakt.

Alle tilmeldte modtager efterfølgende et link til optagelsen af webinaret og kan således se det på et senere tidspunkt, hvis man er forhindret på dagen.

Venlig hilsen
Nordea Private Banking

Jeg ønsker ikke at modtage invitationer til webinarer fremover.
Send en mail til pbwebinar@nordea.com med besked om, at du ikke fremover ønsker invitationer til webinarer. 


Mød talerne

Josephine Cetti

Chefstrateg

Jeg er Nordeas chefstrateg og en del af House View teamet, som er et Nordisk team med fokus på taktisk aktiv allokering (TAA). Teamet er blandt andet ansvarlig for investeringsstrategien i Nordeas danske puljeordninger. Jeg er uddannet cand.polit og har bred erfaring indenfor de finansielle markeder med en baggrund indenfor porteføljeforvaltning hos en større dansk pensionsfond og senest fra en kapitalforvalter.

Maria Kehlet Wade

Senior Communication Partner

Jeg er senior communication partner i Nordea, og en del af det team, der står for presse og kommunikation i Danmark. Jeg er uddannet cand.public og har mange års erfaring med erhvervsjournalistik og finansiel kommunikation bl.a. som tidligere ledende erhvervsredaktør på mediet Finans og tidligere rådgiver for brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde.

Christoffer Benneballe, CFA

Senioranalytiker

Jeg varetager sammen med min kollega - Victor Fabricius, CFA – vores globale og danske aktieporteføljer. Vores mål er at levere et merafkast relativt til markedet ved at fokusere på udvælgelsen af attraktive selskaber og opretholdelsen af en stringent risikostyring. Jeg har en kandidatgrad i finansiering, og har opnået titlen som Chartered Financial Analyst (CFA) fra CFA Institute. De seneste år har jeg arbejdet som børsmægler i Nordea, hvor jeg har håndteret danske aktier for vores institutionelle kunder.